Kræmmermarked 2017

Efterårets traditionsrige kræmmermarked i Tinghallen finder sted søndag den 29. oktober 2017

Søndag den 29. oktober er K-dag. Dagen, hvor et stort antal krejlere og et væld af købelystne mennesker fra Viborg og omegn indtager Tinghallen for sammen at slå nogle gode handler af.

Så er tiden nemlig inde til efterårets traditionsrige kræmmermarked, hvor både selve hallen samt  foyeren og lidt af forpladsen vil være tæt besat med indholdsrige boder.

Her kan du købe næsten hvad som helst. Fra gamle ting og sager til tøj, smykker, lys, planter, legetøj osv. Kræmmerne lover, at de, ganske som de plejer, vil være i humør til såvel hurtige handler som købslåen frem og tilbage, indtil enighed opnås og besegles med et godt, gammeldaws håndslaw.

I Kræmmerkroen kan der købes mad og drikke. 


Åbningstider: kl. 10.00 - 16.00