Domkirken Rocker - Dagsbillet fredag

DOBBELTKONCERT PÅ DOMKIRKEPLADSEN

Glæd dig til en dobbeltkoncert med masser af internationale hits, når verdensstjernerne Wet Wet Wet og Nik Kershaw gæster Domkirkepladsen til august.

Wet Wet Wet gæster Danmark på deres kommende tourné – og spiller den eneste annoncerede koncert i Danmark i 2020 i Viborg – og inden koncerten med 80’er pop-ikonerne, kan du altså opleve Nik Kershaw. Dobbeltkoncerten bliver en del af Tinghallens åbnings- og jubilæumskavalkade.

-Det bliver en helt speciel aften med masser af internationale hits. Vi har sammensat de to artister fordi de har lavet utallige hits, og tilsammen udgør de det vi gerne vil opnå – nemlig en helt unik og speciel koncertoplevelse. Så der bliver ikke stille på Domkirkepladsen til august, fortæller direktør i Tinghallen Claus Donslund.

Aftenen starter med en fuld koncert med Nik Kershaw, der har skrevet sange som ” Wouldn’t It Be Good”, ”The Riddle”, ”I Won’t Let the Sun Go Down on Me” og mangle flere hits.

Efter Nik Kershaw går hovednavnet Wet Wet Wet på scenen, der med sange som ”Love is All Around”, ”Julia Says”, ”Sweet Little Mystery” og ”Goodnight Girl”, har markeret sig imponerende på den internationale popscene siden 1980’erne.

-Vi har arbejdet længe og benhårdt på at få Wet Wet Wet til Viborg, hvor de spiller den eneste annoncerede koncert i Danmark i 2020. Nik Kershaw har flere danske koncerter på samvittigheden og han har også skrevet masser af internationale hits, så der skal nok blive rift om billetterne, fortæller Claus Donslund.

-At vi har mulighed for at præsentere disse to navne på den smukke og historiske domkirkeplads, gør aftenen helt speciel – og os i Tinghallen en smule stolte, fortæller Claus Donslund.

Stående koncert