Mozart i Midten

Danmarks Underholdningsorkester og Mozart i spektakulært koncertformat.

Den klassiske musik får nyt liv i nyudviklet live-format, hvor publikum præsenteres for et bredt udvalg af den ikoniske komponists værker i en medrivende totalinstallation af lyd og lys.

’Mozart i Midten’ er en visuel koncertoplevelse, hvor musik, lys og fortælling danner ramme om en af de største musikalske personligheder, der har levet.

Orkestret er placeret i cirkelformation på gulvet, mens publikum ser på fra siderne. Musikere og sal er indhyllet i en specialdesignet lysiscenesættelse, der forvandler koncerten til en sansemættet helhedsoplevelse.

Det er Mozarts tidlige værker der er særligt i fokus denne aften. De blandes med mere kendte kompositioner fra senere perioder og den utraditionelt sammensatte musik kædes sammen med udvalgte breve fra Mozart, oplæst af skuespiller Christine Skou. Alt dette skaber en ny, gennemkomponeret oplevelse af Mozarts musik.

Prisvindende sopransolist

Sopranen Sibylle Glosted, modtager af Reumerts Talentpris 2017 og kåret som Årets Unge Operatalent ved Copenhagen Opera Festival 2016, synger velkendte arier. I sæson 18/19 kunne Sibylle opleves i rollen som Christine Daee i Det Ny Teaters opsætning af Phantom of the Opera.

Øvrige solister fra Danmarks Underholdningsorkester:
Ignas Mazvil, fagot
Julie Eskær, violin

Mozart og den unge generation
For Danmarks Underholdningsorkester er det vigtigt at inspirere den unge generation af musikere, så et eksklusivt hold af elever fra musikskolerne i Holstebro og Viborg er inviteret med til at åbne koncerten.

Mozart i Midten’ er både en koncert, som kan nydes og give nye perspektiver på Mozarts musik, hvis man kender og elsker den, men også blive til en uforglemmelig, sansemættet indgang til en uomgængelig del af musikhistorien, hvis man oplever Mozarts musik live for første gang.

Num. siddepladser                    Arrangør: Danmarks Underholdningsorkester

Kl. 17.00 Tinghallens aftenbuffet kr. 258,-

Da vi hele tiden skifter ud med nye spændende retter,  
er nedenstående eksempler på hvad der kan være på aftenbuffeten:

Forretter

Udvalg af lækkert charcuteri m/spændende garniture

Røget laks på ske m/balsamicokaviar & cremet dressing

Wraps m/fyld, dressing & sprød salat

Brød & smør

Hovedretter

Pestobagt kyllingebryst

Langtidsstegt kalveculotte m/pesto

Ramsløgsmarineret svinekam

Små ristede kartofler

Ovnbagte grøntsager

Krydret tomatsauce

Forskellige salater

Dessert

Lækre oste m/garniture

Kagehapsere

 

Såremt færre end 25 pers. har bestilt,
vil maden blive tallerkenanrettet og ikke opsat som buffet



Forudbestilling er nødvendig.