Konfirmandmesse 2020

Konfirmandmessen er tilbage i Tinghallen Viborg

Efter et års pause, er den store konfirmandmesse nu tilbage i Tinghallen – nærmere bestemt søndag 12. januar kl. 11.00 – 16.00.

Glæd dig til at opleve alt til den store dag – tøj til både piger og drenge, alt til den store fest, borddækning, pynt, gaveartikler, invitationer og meget andet.

2 gange i løbet af messen kan du opleve tidens hotteste trends til det store modeshow. Her fremviser Viborgs mange tøjbutikker det nyeste indenfor pige- og drengetøj. Der er tøj til både Blå Mandag, men også kjoler og jakkesæt til den store dag.

Derudover byder messen på lang række andre ting til den store dag. Du kan blandt andet opleve masser af spændende kreative ting til bordkort, borddækning, invitationer og meget andet. Der vil også være en masse inspiration til gaven til konfirmanden.

Udstillerlisten bliver opdateret løbende, og vi glæder os til at se dig til en hyggelig søndag i Tinghallen.